BilledeProfil

Bag om Klinik A

Mit navn er Louise Dahlmann, og jeg har arbejdet som massør siden 2018. I 2020 valgte jeg at starte min egen klinik, hvor jeg kunne skabe præcis den atmosfære, jeg selv sætter pris på: ro, nærvær og plads til dig.

Klinik A ligger i mit hjem i Næstved, hvor jeg har indrettet et lyst og behageligt behandlingsrum. Her møder jeg mine kunder med omsorg og faglighed – og med et ønske om at give dem et pausepunkt i en travl hverdag.

Jeg er uddannet fra Tengbergs Massørskole og er RAB-certificeret (Registreret Alternativ Behandler). Det betyder, at jeg arbejder efter en offentlig anerkendt standard med dokumenterede uddannelseskrav og høj etisk praksis. Certificeringen er din garanti for professionel behandling med kvalitet og sikkerhed i fokus.

I klinikken tilbyder jeg både fysiurgisk massage, ansigtsmassage, graviditetsmassage og cupping. Behandlingerne tilpasses altid dine behov – uanset om du søger smertelindring, afspænding eller ren velvære.

Jeg tilbyder behandlinger alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00 til 15.00 (onsdag til 16.00).
Leder du efter en tid, kan du nemt finde ledige tider i mit bookingsystem – klik her – eller ring på 41 61 62 11.

Som registreret alternativ behandler er jeg medlem af Dansk Behandlerforbund.

Læs mere om RAB-ordningen på Styrelsen på Patientsikkerheds hjemmeside her 
Registreringsordning for alternative behandlere (RAB) | Styrelsen for Patientsikkerhed

Scroll to Top